Detailer Aalborg ANSØG NU
Detailer ved Everclean Carcare
Er du til selvstændigt arbejde, frihed under ansvar og frisk luft? Ingen tidligere erfaring er påkrævet. Udelukkende rette personlighed og indstilling.
Som detailer går din mission ud på at skabe den ultimative bilpleje oplevelse for dine medmennesker i dit lokalområde. Du vil hurtigt få gnist for detailing og mestre kunsten i at forvandle en bil fra "ragelse" til "perfektion".
Som detailer bestemmer du selv dine timer. Du tilrettelægger selv hvordan du gerne vil arbejde mandag til fredag, hvornår du gerne vil møde, og hvornår du gerne vil have fri.
Dage hvor du gerne vil have helt fri, eller uger du skal på ferie, skal du ikke kæmpe med at komme af med vagter. Vagtplanen ligges ikke af en chef, men af kunderne som bestiller. Alt du skal gøre, at gøre dig utilgængelig i de dage du er væk, så du ikke modtager kunder.
Selvom du selv bestemmer dine arbejdstider, er det en fuldtidsstilling, og det forventes at du gennemsnitligt arbejder 37 timer om ugen.
Detailer jobbet er kun for de absolut bedste, og kun omkring 2% af ansøgere bliver færdigoplærte detailers.
Du skal være klar på at gøre dit bedste hver dag og altid søge perfektion. Stræbe efter at gøre hver enkelt kundeoplevelse mindeværdig. Bære vores fælles navn med stolthed, velvidende hvad det repræsenterer.
Hvis du lykkedes med dette, er det dit navn der huskes, når kunden tænker på Everclean Carcare.
Vigtigheden af bilpleje
I bund og grund er den eneste grund til virksomheden eksisterer, den eneste grund til du er her lige nu, og den eneste grund til, at der er nogen som har skrevet denne tekst, at det vi gør her hos Everclean Carcare udover at være fedt, også er super vigtigt.
Hvis vi ikke tager os af folks biler, er der ingen der gør det. Slet ikke kunden selv. Hvis ingen tager sig af bilerne, bliver de beskidte. Hvis bilerne er beskidte, vil føreren og passagerenes helbred, tage skade over tid, idet det er usundt at sidde i en beskidt bil. Det vil svare til at bo i et beskidt hus.
Derudover vil bilen blive beskadiget af at være for beskidt. Den vil skulle til mekanikeren oftere, have skiftet dele ofte. Den ville ruste. Alt dette er der nogen, som skal betale for at få udbedret, hvilket typisk er kunden selv.
Bilen vil i sidste ende ikke holde lige så lang tid, og der vil derfor skulle produceres en ny bil. Det ville tappe jordens ressourcer yderligere m.m.
Noget så simpelt som at rengøre en bil, er altså en meget vigtig ting i det store billede. Den gennemsnitlige person ved ikke hvordan de vedligeholder deres bil optimalt. De har måske støvsuget bilen et par gange, men de besidder ikke en dyb forståelse for hvordan deres bil skal behandles.
Økonomi
Modsat lignende virksomheder, er Everclean Carcare IKKE et freelance eller franchise koncept.
Som detailer er du fastansat ved Everclean Carcare, hvilket betyder bedre forhold, mere sikkerhed, stærkere tilknytning og ingen bøvl med eget regnskab eller CVR. Du skal ikke selv investere noget, du får alt udstyr udlånt og kan løbende bestille produkter på vores regning. Du er IKKE en forlængelse af Everclean Carcare, du ER Everclean Carcare.
Der udbetales månedligt A-indtægt, feriepenge og ATP til dig. Der indbetales månedligt A-skat, am-bidrag og ATP på dine vegne. Du skal ikke rode med noget administrativt, bare gøre hvad du gør bedst. Klargøre biler og levere en fantastisk service.
Timelønnen er 170 kr fast, når du har en kunde i kalenderen.
Feriepenge er 12,5% af din månedlige indtægt før skat.
Krav
1) Du skal være detaljeorienteret.
2) Du skal besidde et udviklet servicegen.
3) Du skal have egen bil og kørekort.
Ansøgningsprocessen
1) Online samtale.
Du vil først blive indkaldt til en online samtale, hvor vi sætter ansigt på hinanden og ansøgning, CV og mere generalle ting snakkes igennem.
2) Fysisk samtale.
Efter online samtalen, vil du blive indkaldt til en fysisk samtale hvor vi snakker mere i dybden. Der vil også være mulighed for at du kan stille spørgsmål.
Når samtalen er afsluttet, vil vi gennemføre en kort og afslappet "prøve klargøring" hvor du får mulighed for at vise at dine hænder er skruet ordentligt på, og at du har sans for detaljen.
Det foregår helt stille og roligt hvor vi viser og forklarer, hvorefter du kan prøve krafter af med vores metoder. Det er ikke afgørende hvordan det går, og der tages selvfølgelig højde for, at det ofte er første gang man arbejder professionelt på en bil.
Men da selve håndværket er omdrejningspunktet i jobbet, vil vi gerne kunne spotte en gnist af passion, perfektion og selvstændighed før ansættelsen bekræftes.
Optimalt vi du få besked på om du har fået jobbet senest næste dag.
3) Ansættelse.
Hvis du får jobbet som detailer, vil du blive inviteret til vores platforme, systemer og din kontrakt underskrives. Hertil får du også udleveret læringsmateriale, som du skal gennemgå inden din oplæring.
4) Udlevering af udstyr.
Som detailer får du udlånt alt udstyr, tøj og produkter som du skal bruge til dit arbejde. Alt dette afleveres af os, og vi aftaler internt et tidspunkt hvor vi kan komme forbi med tingene.
Du kan nu øve dig på din egen bil og lære at bruge udstyret, med hjælp fra det udleverede læringsmateriale, så du er helt klar til din oplæring.
5) Oplæring.
Din oplæring vil foregå i samarbejde med en af vores erfarne detailere, som er godkendt til oplæring. Du vil du blive samlet op, og være med på en helt almindelig arbejdsdag. Her vil du lære metoden, it-systemer og få selve arbejdet ind under huden.
Når detaileren vurderer du er færdigoplært, vil du afslutningsvis blive afleveret hjemme igen. For at afslutte oplæringen, skal du kunne klargøre en bil til vores standard, nogenlunde inden for tiden, uden at søge for meget hjælp.
Hvis dagen ikke har budt på nok lærerige siturationer, eller det vurderes der lige skal en ekstra oplæring til, gentages processen.
6) Professionel detailer.
Når du er færdigoplært og har modtaget dit tøj, udstyr og produkter, sættes du live i vores system og kunderne kan nu bestille dig som professionel detailer.
Vi stopper aldrig med at lære og uddanne os. Trods grundig oplæring, er det først nu den rigtige udvikling begynder.
Praktisk
Vi bestræber os på at besvare ansøgninger hurtigst muligt. Hvis du ikke får respons inden for 14 dage, må du meget gerne prikke til os igennem vores kundeservice. Det sker at det glibber med at besvare alle ansøgninger.